Super1Rent –  vores værdier

Service, kundetilfredshed, brugervenlighed, loyalitet, ærlighed og kvalitet er nogle af de ord, der beskriver vores værdier i samarbejdet med kunderne. For os er det reel handling og ikke tomme ord. Det beviser vores mange år i branchen. Samtidig tager vi naturligvis ansvar for både vores medarbejderes trivsel og vores miljø.

Rengøringsfirma med kunden i centrum

Vi er altid seriøse, når vi indgår et samarbejde – uanset størrelsen på din virksomhed og din opgave. Derfor lytter vi meget til dine behov. Det er en af vores styrker, og vi kan løse stort set alle opgaver.

For os er det vigtigt, at samarbejdet foregår let og uproblematisk for dig, og derfor har du altid én person, der varetager kontakten. Kulturen hos Super1Rent er, at vi tager affære, og viser rettidig omhu. Det har bevirket, at store kunder har lagt flere og flere opgaver hos os. Kunderne ved, vi er troværdige og handlingsorienterede, når noget skal ordnes. Der er tillid til, at vi klarer opgaven, og kunden kan koncentrere sig om deres kerneopgave.

Vores services og ydelser er udover det, du normalt forbinder med et rengøringsfirma.
Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Svanemærket og miljøvenlig erhvervsrengøring

Hos Super1Rent værner vi om miljøet, og det gør vi på flere forskellige måder:

  • Vi anvender udelukkende svanemærkede rengøringsmidler
  • Vi holder forbruget af rengøringsprodukter og vand på et minimum uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Vi lægger en membran ud, der forhindrer kemikalier i at trænge med vandet ned i kloakken, hvis brug af kemikalier er uundgåelige ved specialopgaver

 

Vi passer godt på vores medarbejdere

Vores medarbejdere er vores videnbank og vores ansigt udadtil. En kompetent medarbejderstab er essentiel for at yde optimal service, og derfor passer vi godt på vores personale, som vi sikrer de bedste arbejdsvilkår. Vi er medlem af Dansk Erhverv, og vi har overenskomst med 3F. Alle vores medarbejdere har de nødvendige certificeringer og det rigtige udstyr til at udføre et professionelt arbejde.