Ring +45 70 220 456 Få et tilbud

Professionel flytterengøring

Skal du fraflytte din lejlighed eller dit hus og hænger slutrengøringen dig langt ud af halsen? Kan du heller ikke overskue afkalkning af brusearmatur og rengøring af ovn og køleskab? Uanset hvilken bolig du fraflytter, er der en lang række af opgaver, der skal klares, inden nye ejere kan flytte ind.

En af dem kan være en grundig flytterengøring, som ikke nødvendigvis er det sjoveste i hele verdenen at bruge sin tid på. Udover rengøringen kan det også være nødvendigt med en større koordinering mellem forskellige håndværkere. Med en opgaveportefølje på 50-80 lejligheder hver 14. dag har vi stor erfaring med rengøring ved fraflytning af lejligheder.

Hos Super1Rent tilbyder vi en fleksibel og professionel slutrengøring af din bolig og kan desuden agere som projektkoordinator i forbindelse med de opgaver, der måtte være ved en fraflytning. Vores medarbejdere går grundigt til værks, og vi tilbyder alt fra håndværkerrengøring til totalrengøring af særligt beskidte lejligheder.

  • Slutrengøring af lejligheder med A- og B-ordninger

    Uanset om din boligforening har valgt en A- eller B-ordning, klarer Super1Rent nemt rengøringen ved fraflytning. Vores personale er imødekommende, fleksible, yderst professionelle og tager naturligvis hensyn til lejlighedens nye lejere.

    Er din lejlighed omfattet af A-ordningen, giver det dig 14 dage til at klargøre lejemålet til de nye lejere. I løbet af den periode skal håndværkere samt Super1Rent nok sørge for at ordne alle aktuelle opgaver samt flytterengøring, så du kan fokusere på at skabe de helt rigtige rammer for dig i din nye bolig.

    Ved B-ordningen er den korte tidsfrist et presserende element, der kan give dig koldsved ved bare at tænke på alle de opgaver, du skal klare. Derfor håndterer vi hos Super1Rent slutrengøringen på følgende måde: Køkken, bad og stue rengøres på dag 1, så de nye beboere kan bruge boligens vigtigste rum med det samme. Dagen efter rengøres resten af lejligheden. Vi sørger naturligvis for, at opgaven er løst tilfredsstillende, før vi forlader lejligheden.

  • Grundig dokumentation af rengøring

    Hos Super1Rent er vi grundige i vores dokumentation af rengøring, så du undgår uventede opkald fra din boligforening eller udlejer, når du er fraflyttet din lejlighed og gerne vil komme godt på plads i dit nye sted.

    For at sikre fuld tilfredshed hos dig, din boligforening og/eller udlejer, billeddokumenterer Super1Rent alle opgaver vedrørende flytterengøring i de boliger, hvor det er nødvendigt. Vi tager før- og efterbilleder af alle områder samt inventar for at sikre, at alt er, som det skal være, når vi forlader boligen. Derudover dokumenterer vi også det samlede tidsforbrug samt tidspunktet for påbegyndt rengøring. Din boligforening eller udlejer kan anmode om at få udleveret al dokumentation indenfor 1 år.

Få et uforpligtende tilbud

Ønsker du et uforpligtende tilbud eller har du spørgsmål, så skal du være velkommen til at kontakte os her nedenfor eller på telefon 70 220 456.

Super1Rent