Ring +45 70 220 456 Få et tilbud

Tørisblæsning – effektiv rens og rengøring med tøris

Tørisblæsning er en effektiv, skånsom, miljøvenlig form for specialrens – og så er det ikke sundhedsskadeligt. Ofte kan tørisblæsning helt erstatte mere almindelige blæse- og rensemetoder, som f.eks. højtryksrens/højtryksspuling, damprensning, sandblæsning og lignende. Desuden kan tørisblæsning erstatte de fleste andre rensemetoder, der anvender miljøbelastede kemikalier.

  • Hvad er tørisblæsning/tørisrensning?

    Hvad er tøris? Tøris er kuldioxid i fast form. Som afrensningsmetode er tørisblæsning en meget skånsom og samtidig meget effektiv metode til afrensning, da selve blæsemidlet er tøris. I praksis sker der det, at når tørisen kommer i kontakt med overfladen, der skal renses, så løsner og sprækker belægningen. Den meget kolde tøris får smudset til at fryse, og derefter sker der en udvidelse og en form for eksplosionseffekt, som fysisk fjerner belægningen eller snavset fra overfladen.

    Blæsning med tøris eller tørisblæsning kan sammenlignes med sandblæsning, men der anvendes dog ikke sand, men uskadelig tøris. Det har den meget store og helt centrale fordel, at tørisen ikke beskadiger eller slider på de overflader, som afrenses. Der er derfor ingen slitage, ridser eller andet efter tørisblæsning – kun en helt ren og tør overflade uden noget restprodukt.

    Idet tørisen omdannes til luft, når det kommer i berøring med den overflade, der renses, så er der ikke noget tilbageværende restprodukt. Derfor er overfladen helt tør og ren, og det er ikke nødvendigt med yderligere rengøring eller afrensning.

  • Hvad kan tøris og tørisblæsning anvendes til?

    Tørisblæsning er en tør renseform og har derfor ikke en slibende effekt, men er meget skånsom. Tørisblæsning er en meget alsidig rensemetode, da det kan anvendes på stort set alle typer af overflader, uden at den tager skade af det. Tørisblæsning er derfor velegnet til rensning af alle typer:

    • maskiner
    • el-installationer
    • elektromekaniske installationer
    • alle tænkelige overflader.

    Eftersom tørisblæsning ikke efterlader restaffald efter selve rensningen, så er denne metode til rens meget oplagt til brancher, der stiller krav til hygiejne, herunder medicinal- og fødevarebranchen.

  • Eksempler på tørisblæsning til afrensning

    Hos Super1Rent anvender vi tørisblæsning i mange forskellige tilfælde som effektiv, skånsom og miljørigtig rensemetode, herunder:

    • rens af lifte
    • rens af industrielle maskiner
    • rens af motorer
    • rens af biler og både, herunder også veterankøretøjer og motorcykler
    • rens af trailere og vogne
    • rens af ovne i fødevareindustrien
    • rens af elinstallationer
    • rens af alger og skimmel
    • nedrensning af graffiti
    • nedrensning af facader
    • afrensning af maling
    • afrensning af rust og rustne overflader
    • rens af overflader af metal, herunder aluminium.
  • Tørisblæsning af maskiner og maskindele

    Tørisblæsning er en meget effektiv rensemetode til afrensning af selv meget stærkt besmudsede maskiner, maskindele og motorer fra alle tænkelige industrier. Hos Super1Rent har vi stor erfaring med afrensning af overflader og maskiner, motorer og mindre dele med tøris, uden at overfladerne tager skade, bliver ridsede eller på anden måde bliver udsat for slitage.

    Nedenfor ses en gulvsav – beregnet til beton – som er på hårdt arbejde og tilsmudses voldsomt. Det er svært at rengøre dem ordentligt, så alt skidt forsvinder. For Husqvarna har vi totalrenset en gulvsav med tøris, så den på alle flader er fuldstændig ren. Det har maskineriet godt af.

  • Tørisblæsning mod rust og rustne overflader

    Tørisblæsning kan bruges som rensemetode til fjernelse af rust på overflader. På den måde er brug af tøris en god metode til at genskabe en overflades oprindelige udseende. Rens med tøris fjerner rusten fra overfladen, men forvolder ingen skade på den egentlige overflade under rusten.

  • Tørisblæsning i fødevareindustrien og øvrige industrier

    Tørisblæsning efterlader ingen restprodukter, og derfor er metoden velegnet i fødevarebranchen, hvor hygiejnen skal være i orden. Tøris kan med stor fordel anvendes til rens af ovne, kar, fremstillingsmaskiner og øvrige installationer, hvor det er vigtigt, at der ikke efterlades affald efter rengøringen/nedrensningen.

    Tørisblæsning kan desuden anvendes i brancher, hvor der er behov for nedrensning af olie, fastbrændte materialer, tjærerester, slagger og lignende af maskiner, ovne, hærdeovne, kontrolborde, samlebånd, tandhjul og øvrigt produktionsudstyr.

    Her ses det, hvordan afrensning med tøris nemt og hurtigt fjerner skidt og snavs i en bagerimaskine.

  • Tørisblæsning af elektronik

    Tørisblæsning er så skånsomt, at det kan anvendes til at rense elektronik, el-tavler og elektriske installationer. Det er endda muligt at foretage tørisblæsning i et el-skab, uden at installationen på nogen måde lider overlast. Det eneste, der sker, er, at installationen bliver helt ren.

  • Tørisblæsning af alger og facader

    Rens med tøris kan anvendes i forbindelse med skimmel, svampe og alger. Da metoden er skånsom, kan den bruges på skrøbelige overflader som f.eks. krom, nikkel og aluminium. Det renser effektivt mod begroningen af alger, men er samtidig skånsom mod selve overfladen. Facader kan desuden også renses rene med tørisblæsning, og det er uanset, om facaden er besmudset med snavs og skidt, trafikfilm, alger, rødalger eller endda gamle malerrester.

  • Tørisblæsning af træværk og malede overflader

    Tørisblæsning kan effektivt anvendes til afrensning af alle typer af træværk i boliger og ejendomme. For eksempel kan tøris effektivt bruges til at fjerne gammel maling af trælofter og bjælker, så det bagvedliggende træ kan komme frem i lyset igen. Selve træet lider ingen overlast ved brug af tørisblæsning.

     

    Det er også en effektiv metode til at fjerne maling fra murværk.

  • Tørisblæsning af maskiner og motorer

    Når vi hos Super1Rent anvender tørisblæsning som rensemetode, så kan vi stort set rense alle slags maskiner og motorer, som bruges i fødevaresektoren og metalindustrien samt i alle typer af maskinværksteder. Tørisblæsning er en særdeles god rensemetode, fordi den er effektiv mod alle hyppigt forekommende typer af snavs og restprodukter såsom fastbrændt skidt, olie- og fedtrester, limrester, klistrede materialer, maling, lak osv. Hos Super1Rent tilbyder vi desuden, at afrensningen kan foregå på din lokation, uden at f.eks. maskindele skal afmonteres.

  • Tørisblæsning til afrensning af graffiti

    Tørisblæsning er en effektiv rensemetode til at fjerne graffiti. Selvom metoden er effektiv, så hverken slider eller beskadiger tørisen den overflade, som behandles. Her ses hvordan vi afrenser graffiti på en bil uden at ridse eller efterlade spor.

  • Tørisblæsning til afrensning af sod efter brand

    Tørisblæsning kan anvendes ved sod- og brandskader til at afrense materialer og overflader fuldstænding fri for sod. Efter en brand vil der ofte være en del sodskader samt skadelige partikler og en tung lugt af røg, der kan være svær at komme af med. Vi tilbyder en grundig rengøring og effektiv afrensning af alle overflader, så de efterlades rene og uden de sundhedsskadelige partikler.

    En dansk bådejer beliggende i Frankrig havde en meget uheldig situation med brand i motorrummet. Efter afrensning af sod i motorrum og el, kan installationer blive renoveret, og båden kan komme ud at sejle igen – uden lugtgener og unødvendig udskift af reservedele.

     

    Nedenfor ses hvordan tørisblæsning effektivt fjerner sod i en hal efter brand.

Få et uforpligtende tilbud

Ønsker du et uforpligtende tilbud eller har du spørgsmål, så skal du være velkommen til at kontakte os her nedenfor eller på telefon 70 220 456.

Super1Rent