Social rengøring – et beboeligt hjem igen

For udsatte borgere og personer med fysiske eller psykiske lidelser kan oprydning, vedligeholdelse og rengøring af ens bolig blive en fuldstændig uoverskuelig opgave. Kender du til en situation, hvor der er brug for en hjælpende hånd til en særligt grundig oprydning og rengøring, så tøv ikke med at kontakte Super1Rent – vi sørger for at hjemmet gøres beboeligt igen uden gener af lugt og bakterier.

Vores sociale rengøring dækker over omfattende rengøring, oprydning og/eller rydning af boliger, der er stærkt forsømte eller ligefrem misligholdte på. Vi har erfaring med at reetablere lejligheder og andre typer af boliger, hvor beboeren ikke har magtet at rydde op eller gøre rent igennem længere tid.


Rengøring og saneringsopgave – kontakt fra familie og pårørende

Super1Rent løser sociale rengøringsopgaver for boligforeninger og kommuner, men efterhånden sker det oftere og oftere, at familie og pårørende henvender sig til Super1Rent og beder om hjælp til rengøring/oprydning/sanering af et familiemedlems bolig.

En ældre beboer i en lejlighed i Aarhus har forskanset sig gennem længere tid. Selv ikke familien fik lov at komme ind. Beboeren bor i en stærkt tilsmudset lejlighed, hvor alting er vokset over beboerens hoved. I lejligheden er der ophobning af affald, mug og skimmel på væggene og en stærk tilsmudsning af køkken og badeværelse. Projektet er koordineret med beboerens familie.

 

BEMÆRK: Nogle af billederne kan virke voldsomme. Alle billederne er taget med forudgående tilladelse.


Omfattende oprydning og rengøring

Super1Rent sørgede for oprydning og bortskaffelse af affald og nedrensning/grundrengøring af alle rum og desinficering af alle overflader og armaturer. Særligt køkken, badeværelse og toilet var særligt tilsmudset. Her er det vigtigt at nævne, at f.eks. ovn og toilet rent faktisk kan renses, så de kan bruges igen. Det er billigere, end hvis tingene skal kasseres og erstattes af nyt. Dermed kunne lejligheden benyttes af en ny beboer uden en dyr udskiftning af armaturer eller totalrenovering.

Kontakt os for tilbud på professionel og grundig rengøring i socialt belastede lejligheder. Alle opgaver udføres.